René and Anette Thirup © 2009 • Privacy Policy • Do not copy these pages or parts of it without permisson!

www.greatamstaffs.com

 

 

Før du køber hvalp

 

Vores race er meget udskældt, så hvis du ikke kan tåle at hørefolks uforbeholdne mening, skal du nok kigge dig om efter en anden race. Lige så smuk og dejlig denne race er i vores og mange andres øjne, lige så grim og glubsk er der nogen andre som synes/tror, at de er. Men det er dog tit kun folk, som tror på alt hvad de læser i diverse aviser, som har den holdning til tingene. Og vi kan kun sige, at det er synd for dem, at de aldrig har prøvet at være sammen med vores hunde, for så ville de have en anden holdning til racen.

 


Så hvis du får muligheden, så fortæl hvor dejlig, kærlig og tålmodig denne race er, hvis den kommer fra en opdrætter, som har sat sig godt ind i tingene, og når den har fået den grundlæggende lydighedstræning, som alle hunde burde have fået.  

 

Hvor skal jeg købe?

Vi vil sige på Dansk Kennel Klub og Dansk Terrier Klub´s hvalpelister eller direkte hos opdrætteren. Du/I kan kigge under voreslinks side, der finder du opdrættere, som vi synes er et besøg værd. 

 

Betaler du for en stambogsført hvalp, har du større sikkerhed for, hvad du får, da forældredyrene skal være HD - AA fotograferet, udstillet og opnået minimum en 2. præmie samt være mentalbeskrevet, inden hvalpene kan blive stambogsført hos DKK (hvis man kigger på det mentale, så har en Svensk undersøgelse vist at 29% af aggressivitet er arveligt. Derfor køb aldrig en hvalp efter forældredyr som er sky og aggressive !!!)

Spørg til forældrene og deres udstillingsresultater og andre prøver. Læg mærke til om hvalpene virker tillidsfulde og veltilpassede i kennelen.

Besøg gerne flere opdrættere og sammenlign dem. Det er en god ting at have set lidt forskelligt, men lad dig/jer ikke blænde af store armbevægelser osv. Kig dig/jer godt omkring, og tænk så over hvor du/I ønsker at købe den kommende hvalp.

Det kan tit være en god idé at blive skrevet op på en venteliste, når man har besluttet hos hvilken kennel man ønsker at købe sin kommende hvalp. Det giver både opdrætteren og dig/jer tid til at lære hinanden at kende, og derved har man også tit mulighed for at lære mere om racen, som er en meget god ting. 

 

Hvad koster en hvalp?

 

En Amerikansk Staffordshire Terrier, som er stambogsført og registreret i Dansk Kennel Klub, koster ca. imellem 7500-10.000 kr. Nogle er dyrere, andre billigere. Selvom prisen er høj er det dog ikke en garanti for, at hunden er af bedre kvalitet. Seriøst opdræt giver sjældent et overskud. Vi tager normalt 8500 kr for en hvalp, men nogle gange tager vi lidt mere alt afhængig af hvor den hanhund vi vælger at bruge bor/kommer fra osv.

 

DKK's købskontrakt?
 

Sørg for at begge parter underskriver købskontrakten fra DKK. Her skal også stå eventuelle aftaler om avls-, udstillings- og forkøbsret. Tænk på at hvis du har en købskontrakt fra DKK, så er du tit meget bedre stillet, hvis der skulle opstå nogle tvister.

 

Hvad følger der med en hvalp når man køber den?

 

Det er meget forskelligt. Hos nogen får man ingen ting med og hos andre meget. Men når man køber hvalp hos Kennel Great Am-Staff´s har hvalpene en Dkk stamtavle, er chippet, vaccineret 1. gang, samt fået 3 gange ormekur. Endvidere er der halsbånd/line, et tæppe eller legetøj som dufter af mor og de andre søskende og som gør det lidt lettere at flytte hjemmefra, en foderprøve på ca. 1-3 kg. samt en hvalpemappe med nyttig information. Alt dette er inkluderet i prisen hos os.

 

Gode råd fra Dansk Kennel Klub:

 

DKK – der kan betegnes som ”hundeejernes FDM” – anbefaler, at man som køber garderer sig ved at holde sig følgende råd for øje:


 1. Ved annoncer på internettet og i annonceaviser - gem papirkopi af annoncen og tjek, om indehaveren af telefonnummeret findes i vejvisere og telefonbøger. Ofte har sælgeren kun et taletidskort, så han/hun ikke kan spores, hvis der er noget galt med hunden - og det er der tit!


 2. Lad være med at købe hvalpen af medlidenhed. Det får bare ulovlighederne til at fortsætte.


 3. Lad være med at acceptere ”søforklaringer” på, at du ikke kan få hvalpen at se sammen med deres mor.


 4. Vid, at hvalpene ofte er taget fra deres mor alt for tidligt, så hun hurtigt kan komme i løbetid igen og pro-ducere nye hvalpe for sælgeren.


 5. Vid, at hvalpe, der er taget for tidlig fra deres mor og som ikke er korrekt præget frem til 8 ugers alderen, næsten altid udvikler en så problematisk adfærd, at de ikke står til at redde.

  
 6. Hvis du har forelsket dig i en populær race, hvor der er ventetid på hvalpene, så vent alligevel - eller un-dersøg, om der ikke var en anden race med tilsvarende egenskaber. Husk, at en hund er en ven, du skal have i 12-14 år.


 7. Henvend dig til Dansk Kennel Klub (DKK) på telefon 56 18 81 00 eller www.dansk-kennel-klub.dk Her kan du bl.a. se DKK’s købsaftale. Hvis du har sat dig ind i den, før du kontakter sælgeren første gang, så er du på mere sikker grund.  

 

Pressemeddelelse fra Dansk Kennel Klub d. 31.10.2005:


Dansk Kennel Klub (DKK) tager afstand fra mennesker, der opkøber hunde med det formål at sælge dem videre med fortjeneste – også selv om de pågældende betegner sig selv som hundeformidlere eller andre betegnelser, der dækker over det samme: De anskaffer hunde, for at sælge dem og tjene på handlen, eller de formidler dem for at tjene penge.
Hunde egner sig ikke til at blive betragtet som en vare. Hvis de skal fungere godt, så skal de have tilbragt deres hvalpetid under trygge vilkår, hvor de er blevet vænnet til mennesker og til livet i en familie. De skal ikke være vokset op i en mørk boks i en stald.
Hvalpe importeret fra Østeuropa byder i disse år på store problemer. De er ofte syge, vokset op under kum-merlige forhold, mangelfuldt præget og socialiseret. De østeuropæiske opdrættere tager tit hvalpene fra deres mor alt for tidligt, så hun hurtigt kan komme i løbetid igen, og importørerne er ligeglade med, at de hvalpe, de indfører til Danmark er for små til at kunne sælges lovligt.
Dansk Kennel Klub har i marts 2005 fremsendt et forslag til justitsminister Lene Espersen om, hvordan man nemt og enkelt kan vanskeliggøre trafikken med de illegale østimporter. Forslaget lyder:
Der skal indføres et krav om en forudgående importtilladelse ved indførelse af enhver hund, der ikke i forvejen er ID-mærket og registreret i det offentlige, lovpligtige Dansk Hunderegister.
DKK’s kommentar: Importerne er et godt sted at gribe ind mod ulovligt hundehandleri. Selvfølgelig skal det være muligt at importere hunde, hvis alle forhold omkring importen er i orden, men megen ”sort” trafik vil kunne stoppes, hvis myndighederne får et let overblik over importerne, så man kan følge med i hvem, der importerer og hvor ofte.

(Kilde: Dansk Kennel Klub)