René and Anette Thirup © 2009 • Privacy Policy • Do not copy these pages or parts of it without permisson!

www.greatamstaffs.com

 

 

Historie og standard for den

Franske Bulldog.

 

Historie:

Den første raceklub for Fransk Bulldog blev dannet i Paris i 1880.Den første stambogsføring af racen fandt sted i 1885. Den første standard blev fastlagt i 1898, da den Franske Kennel Klub godkendte racen. Men racens oprindelse går meget længere tilbage end det (Men det er der mange forskellige teorier om).

Ved udgravninger har forskere fundet skeletter, mumier og keramikfigurer i det gamle Peru, der viser at der har eksisteret en hund - Chincha Bulldoggen med mange lighedspunkter med vor tids Franske Bulldog. Efter Amerikas opdagelse tog spaniolerne Chincha Bulldoggen med tilbage til deres hjem land, hvor der blev avlet videre på dem. Afkom herfra kan meget vel være havnet i Paris senere. Spørgsmålet om disse hunde også har indgået i det avlsmateriale, der danner grundlag for nutidens Franske Bulldogger, vides ikke med sikkerhed.
Avlsmaterialet der stammer fra England, er man lidt mere sikker på. I midten af af det 19. århundrede udvandrede mange arbejdere fra den engelske kniplingsindustri i Nottingham til Frankrig, og slog sig ned omkring Calais og Paris. Med sig havde de små Bulldogger med opretstående ører. Disse miniature Bulldogger, menes at nedstamme fra den Engelske Bulldog. Ved systematisk avl på de mindste Engelske Bulldogger, var der blevet fremavlet en hund der var meget mindre, og som på grund af sin størrelse, fungerede bedre som selskabshund. Disse små Bulldogger med opretståebde ører, blev meget hurtigt populærere i Frankrig og især i Paris.
 
Opdrætterne var ikke så nøjagtige i deres målsætning. Ukontrollerede krydsninger med små Terrier typer og Mops fandt sted. Men man sørgede dog for hele tiden at fastholde og bevare den muskuløse krop og det karakteristiske hoved. På dette tidspunkt, tog man sig ikke så meget af ørestillingen, men der begyndte at dukke Bulldogger op, med opretstående ører. Efter noget tid, blev denne type, med disse flagermusører utrolig populære.
 
Det var denne variant med opretstående ører, der blev grundstammen til vor tids Franske Bulldog, og som i 1898 blev beskrevet i den første standard og hermed anerkendt som en race. En standard, der er blevet revideret i takt med racen udvikling i gennem årene. Den nuværende version af racen er fra 1994, hvor farven fawn igen blev godkendt på lige fod med farverne brindle og broget.
 
Fra at være en hunderace man kun så hos arbejderklassen og hos slagterne i Hallerne i Paris, blev den Franske Bulldog højt respekteret og et kæmpe hit højere oppe i de sociale lag. Demimonderne lod sig ofte se med en Fransk Bulldog på skødet.
Kunstnere som Degas og Toulouse Lautres har ofte afbilledet den Franske Bulldog. Forfatterinden Colettes uundværlige følgesvend var en Fransk Bulldog ved navn Toydog. Hermed var vejen banet for den Franske Bulldogs indtog udenfor og opad den sociale rangstige. Kongehuse også det danske vides at have haft Fransk Bulldog på slottet.
I 1902 blev en Fransk Bulldog solgt til Amerika for en stor sum penge. Og allerede inden da var der importeret Franske Bulldogger til England. Her dannes den første Franske Bulldog Klub udenfor Frankrig i 1902. I 2002 kunne man afholde 100 års jubilæum i England. Det menes, at den første Franske Bulldog blev indført i Danmark i 1905 eller 1906. Den Danske Bulldog Klub for Engelsk og Fransk Bulldog blev grundlagt i 1908, og klubben fejrede i 2008 sit 100 års jubilæum med en jubilæumsudstilling og derefter en stor gallamiddag med mange deltagere fra både ind- og udland.

 

FCI Racestandard:

FCI Standard Nr. 101 Fransk Bulldog

( Oprindelsesland: Frankrig)

 

Helhedsindtryk:

Af type en molosserhund i lille format. Det er en kraftfuld hund af sin størrelse, kort og tætbygget i alle proportioner, glathåret, med kort, fladnæset ansigt, opretstående ører og en medfødt kort hale. Den skal virke aktiv og intelligent, meget muskuløs, af kompakt struktur og med solid knoglebygning.

 

Temperament:
Omgængelig, munter og glad for at lege, sporty og vågen. Den er usædvanligt hengiven over for sine ejere og familiens børn.

 

Hoved:
Hovedet skal være meget kraftigt, bredt og firskårent, og hovedets hud danner næsten symmetriske rynker og folder. Bulldoggens hoved er karakteristisk ved det tilbagetrukne næseparti; skallepartiet har vundet i bredde, hvad det har mistet i længde.

 

Skalle:
Bred næsten flad, med meget hvælvet pande. Øjenbrynsbuerne er fremtrædende, adskilt af en midterfure, der er særligt udviklet mellem øjnene. Denne fure må ikke fortsætte op over panden. Nakkeknuden er meget udviklet.

 

Stop:
Dybt og markeret.

 

Næse:
Bred, meget kort , opadvendt, med godt åbne og symmetriske næsebor, der har retning skråt bagud. Næseborenes stilling, såvel som den skråt opadvendte næse, skal tillade normal vejrtrækning gennem næsen.

 

Næseparti:
Meget kort og bred næseryg med koncentriske og symmetriske folder, der strækker sig ned over læberne (næsepartiets længde er 1/6 af hovedets totale længde).

 

Kæber:
Brede kantede og kraftfulde. Underkæben beskriver en bred kurve, der afsluttes foran overkæben. Når munden er lukket modereres underbiddet af underkæbens krumning. Denne krumning er nødvendig for at undgå alt for fremskudt underkæbe.

 

Bid:
Underkæbens fortænder må aldrig være bag overkæbens fortænder. Rækken af fortænder i underkæben danner en bue. Kæberne må aldrig være forskudt til siden eller drejet/vredet i forhold til hinanden. Afstanden mellem de to rækker af fortænder (størrelsen af underbiddet) er ikke strengt begrænset; den væsentlige betingelse er, at over- og underlæber mødes og fuldstændig dækker tænderne.

 

Læber:
Tykke, en smule løse, og sorte. Overlæben møder underlæben midt på og skjuler tænderne, som aldrig må kunne ses (ved lukket mund). Overlæbens rand er nedhængende og afrundet. Tungen må aldrig kunne ses (ved lukket mund).

 

Kinder:
Kindmuskulaturen er veludviklet, men ikke fremtrædende.

 

Øjne:
Med et opvakt udtryk, lavt placerede, ret langt fra næsen og især ørerne. De er mørkfarvede, ganske store, godt runde og let fremtrædende, og det hvide i øjnene må ikke vises, når hunden ser lige fremefter. Øjenrandende skal være sorte

 

Ører:
Middelstore, brede ved basis og med afrundet spids. De er ansat højt på hovedet, men ikke for tæt sammen, og bæres opretstående. Øreåbningen vender fremad. Huden på ørerne er fin og føles blød.

 

Hals:
Kort let buet, uden løs halshud.

 

Krop:
Overlinie:
Overlinien stiger gradvis mod lænden og falder derfra hurtigt mod halen. Denne bygning er den ønskelige og skyldes den korte lænd.

 

Ryg:
Bred og muskuløs.

 

Lænd:
Kort og bred.

 

Kryds:
Skrånende.

 

Brystkasse:
Cylindrisk og godt dybtstillet, såkaldt tøndeformet, meget hvælvet.

 

Forbryst:
Godt bred og åben front.

 

Bug, flanker:
Optrukne uden at være myndeagtige.

 

Hale:
Kort lavt ansat på krydset og ligger tæt til baglårene. Den er tyk ved basis, medfødt knudret eller med knæk, og løber ud i en spids. Selv under bevægelse skal halen bæres lavere end vandret. En forholdsvis lang hale (ikke længere end til haseleddet), med knæk og tilspidsende, er tilladt men ikke ønskelig.

 

Forpart:
Lodrette og parallelle forben, stillet med god bredde.

 

Skulder, overarm:
Korte og kraftige, med fast synlig muskulatur. Overarmen skal være kort, og albuerne ligger tæt ind til kroppen.

 

Underarm:
Underarmene er korte og bredt stillede, lige og muskuløse.

 

Mellemhånd:
Håndrod og mellemhånd solide og korte.

 

Forpoter:
Runde, af lille størrelse, såkaldte "kattepoter", solidt plantet på jorden og let udaddrejede. Tæerne er kompakte, kløerne korte og tykke og godt adskilt. Trædepuderne er hårde, tykke og sorte. Hos brindlede hunde bør kløerne være sorte. Hos brogede og fawn hunde foretrækkes mørke kløer, men lyse kløer reducerer dog ikke bedømmelsen.

 

Bagpart:
Bagbenene er stærke og muskuløse, en smule længere ende forbenene, og hæver således bagparten. Bagstillingen er lodret og parallel set fra siden og bagfra.

 

Lår:
Muskuløse og faste, uden at være alt for fyldige.

 

Haseled:
Ret lavt ansatte, ikke alt for vinklede, men absolut ikke for stejle.

 

Mellemfod:
Solid og kort. Bulldoggen bør være født uden vildtkløer.

 

Bagpoter:
Godt kompakte.

 

Bevægelse:
Fri bevægelse, hvor benene føres parallelt med kroppens midterlinie.

 

Pels/Hårlag:
Smuk, glathåret pels, tæt tilliggende, glansfuld og blød.

Farve:
* Fawn: (brindlet eller ikke brindlet): Helfarvet eller med små hvide aftegninger.
* Brindlet: Brindlet fawn med middelstore eller store, hvide aftegninger.
* Broget: Brindlet fawn med meget store, hvide aftegninger.
Alle nuancer af fawn er tilladt, fra rødlig til lys brun ( cafe` au lait). Helt hvide hunde klassificeres som "Brogede".
Hos en broget hund med meget mørk næse, mørke øjne og mørke øjenrande kan en vis pigmentmangel i ansigtet undtagelsesvis tolereres, når den i øvrigt er meget smuk.

 

Størrelse:
Vægten bør ikke være under 8 kg eller over 14 kg for en bulldog i god kondition. Højden skal være proportioneret efter vægten.

 

Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punktet betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Næsen sammenklemt eller forsnævret, med kronisk snorken.
Læberne når ikke sammen fortil.
Lyse øjne.
Løs halshud.
Haseled stejle eller fremadbøjede(overkodede).
Halen højt løftet, for lang eller unormalt kort.
Pelsen småplettet.
Pelsen for lang.
Pigmentmangel på læberne.
Ukorrekt bevægelse.

 

Alvorlige fejl:
Fortænderne synlige ved lukket mund.
Tungen synlig ved lukket mund.
Stiv forbensbevægelse.
Blege(pigmentsvage)pletter i ansigtet, undtagen ved brogede hunde.
Overvægt eller utilstrækkelig vægt.

 

Diskvalificerende fejl:
Øjnene af forskellig farve.
Næsefarven ikke sort.
Hareskår (spaltet overlæbe).
Hunde, hvis fortænder i underkæben går op bag overkæbens fortænder.
Hunde med permanent synlige hjørnetænder ved lukket mund.
Ørerne ikke opretstående.
Beskadigelse (indgreb) på ører, hale eller vildtkløer.
Vildtkløer på bagbenene.
Pelsfarve black and tan, musegrå eller kastaniebrun.
Medfødt haleløshed.

 

Bemærk:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

 

Standarden er udgivet af FCI den 28. April 1995.

Oversættelsen er godkendt af DKK´s Standard Komite

Juni 1995.

 

Specialklubbens bemærkning
Bulldog Klubben gør opmærksom på, at hos mange mørkbrindlede bulldogger udvikles den endelige brindling først hen mod 2 års alderen.