René and Anette Thirup © 2009 • Privacy Policy • Do not copy these pages or parts of it without permisson!

www.greatamstaffs.com

 

 

Etik og Moral

 

Vi her hos Kennel Great Amstaff's vil altid leve op til Dkk's etiske anbefalinger. Men hvorfor ikke gøre det bedre endnu !!!! Nedenfor finder du DKK's anbefalinger.

 

 

 

Vi har valgt at svare med anden skrift på, hvordan vi vil gøre det lidt bedre. 

 

DKK's etiske anbefalinger.

 

Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere om alvsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.

 

  • Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis. Vi er altid i kontakt med vores dyrlæge inden vi parrer en tæve, dyrlægen tjekker om alt er, som det bør være. Det samme sker dagen efter at tæven har født, så vi er 100 % sikre på, at både tæven og hvalpene har det godt.

 

  • En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet. Vi mener, at hvis en tæve skal indgå i avlen bør det ske imellem tævens 3.-5. løbetid, da det hverken er godt at parre en tæve for tidligt, men heller ikke for sent.

 

  • En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring. Her mener vi, at man skal bestræbe sig på, at en tæve max. får 4 kuld i sin levetid og sidste kuld inden tæven er fyldt 6-7 år. Og at man kun skal parre en tæve i første løbetid efter den har haft hvalpe, hvis det kuld hvalpe ikke var et stort kuld (max 2-3 hvalpe), og efter man har haft en grundig undersøgels/samtale hos ens dyrlæge, og de har sagt god for det.

 

  • Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages. Her er ikke så meget at sige for det er 100 % sikkert, at vi ikke vil bruge hunde med arvelige defekter i vores avl. Hvis man ville gøre det, ville det være som at sparke sig selv 10 år tilbage i sit avlsarbejde. 

 

  • Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås. Her er vi inde på et lidt ømt punkt for indavl kan være godt, hvis opdrætteren ved, hvad han har med at gøre, og det skal kun udføres af opdrættere, som har mange års erfaring. Det mener vi ikke, at vi har pt., men dermed ikke sagt, at vi ikke på et tidspungt kunne finde på at lave indavl, for der er helt sikkert også meget godt ved det. Læs om dette andet sted på vores hjemmeside under "Avlsmetoder".

 

  • Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, bør undgås. Her kan vi kun tilslutte os 100 %.

 

  • Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning. Hos os bliver hvalpene født og opvokser inde i vores hus, sammen med os og vores andre hunde, da vi mener, at det giver den bedste prægning af hvalpene. Hvorfor lave hvalpe hvis man ikke har tid til at hygge og have det sjovt med dem. Det er jo en fantastisk tid.

 

  • Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov. Vi mener, at det er meget vigtig, at der er fyldestgørende oplysninger omkring forældredyrene, derfor offentliggør vi også alle resultater vores hunde har fået (HD, AA, Mentaltest osv.), gode som dårlige, på vores hjemmeside. Vi får altid en grundig samtale med kommende hvalpekøbere inden de kan blive skrevet op til en hvalp her. Alle der køber hvalpe hos os får også en mappe med mange gode oplysninger omkring racen og forældredyrene.

 

  • Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr. Vi mener, det er meget vigtig at holde kontakt med vores hvalpekøbere, også når hunden er vokset op. Hvis der skulle opstå et problem er det meget vigtig, at vi får det at vide, så vi kan tage højde for det i vores fremtidige avl, og prøve på at gøre racen endnu bedre end den er !!!

          Vi har kontakt med ca. 85 % af vores afkom, hvilket vi er meget glade for.